Da ebola kom til Sierra Leone

8. juli 2014 - af Katrine Ellegaard Noer Møller

Hjemme i Danmark er ebola nok ved at være old news, men hernede er tilfældet desværre det modsatte.

For præcis en måned siden fandt man de første tilfælde af ebola i Sierra Leone. På trods af det føles som om, at vi har været igennem hele ebola-møllen én gang, er der nu en betydelig risiko for at vi skal igennem det igen. Det mærkværdige ved hele situationen er dog, at denne gang har vi alle ladet det gå os meget mindre på. Det er måske en smule underligt, taget i betragtning af at ebola nu raser i Sierra Leone, hvor den før kun er forekommet i Guinea og Liberia, men det er som om, at det ikke kan lade sig gøre at skabe samme stemning omkring det én gang til. For mit vedkommende skyldes det nok en kombination af to ting; benægtelse og tilvænning. Benægtelse i form af at jeg har ikke orket at forholde mig til, at udbruddet kunne bevirke endnu en evakuering, der potentielt kunne betyde, at vi skulle hjem til Danmark før tid - og tilvænning i form af at vi allerede er bekendte med sygdommen. Dette skal ikke forstås som om, at jeg ikke tager sygdommen seriøst, eller at jeg ikke ind i mellem kan blive bekymret for konsekvenserne forbundet med risikoen for en fortsat spredning af sygdommen, men bare at jeg er langt mere afklaret med min følelser i forhold til situationen samt mine planer, hvis vi bliver evakueret igen.

Det er tal, der er steget eksponentielt siden de første tilfælde

Ifølge den seneste update (dateret d. 29/6 2014) er der nu lidt over 350 suspekte cases (patienter man mistænker for at have ebola, som lader sig testes) og 181 bekræftede tilfælde af ebola i Sierra Leone. Det er tal, der er steget eksponentielt siden de første tilfælde, der blev fundet for ca. en måned siden. Det betyder, at vi igen må forholde os til en potentiel evakuering. Sidste gang vi blev evakueret fra Masanga, oplevede vi alle beslutningen som værende en smule forhastet og meget voldsom, taget i betragtning af at der ikke var ebola i landet. På baggrund af den sidste evakuering er der blevet lavet retningslinjer for, hvornår vi som frivillige potentielt set kan blive sendt væk herfra igen. Nu hedder det sig, at vi skal evakueres herfra, såfremt et af følgende kriterier er opfyldt:

  • Hvis der er to eller flere bekræftede tilfælde af ebola i Tonkili distriktek (hvor vi bor)
  • Hvis der er tre eller flere suspekte cases på Masanga Hospital
  • Hvis der er en eller flere bekræftede tilfælde af ebola på Masanga Hospital
...det er umuligt at planlægge noget som helst, hvis man hele tiden tror, at man skal rejse herfra i morgen.

Indtil videre har der ikke været nogle bekræftede tilfælde af ebola i vores distrikt, og derfor har evakuering ikke været på tale endnu. Dog ved vi alle sammen godt, at det er noget, der kan ændre sig over natten. Det er rigtig rart, at stemningen er så positiv på det hostel, vi bor på, og alle de andre frivillige håndterer det rigtig godt; det er ellers let at køre hinanden op. Jeg forsøger ikke at lade det påvirke mit arbejde hernede, for så vil alting gå i stå. Jeg ville ikke kunne lave noget, for det er umuligt at planlægge noget som helst, hvis man hele tiden tror, at man skal rejse herfra i morgen. Såfremt at en evakuering bliver aktuel igen, har vi som frivillige bedt om at få lov til at blive indlogeret på et hostel, indtil vi har ændret vores flybilletter, så vi bare kan rejse direkte hjem til Danmark i stedet for skulle afvente en beslutning på hotel et eller andet sted i landet. Det vil, i mine øjne, være frustrerende endnu en gang at skulle rejse herfra med et døgns varsel, og det vil ikke nødvendigvis føles mere sikkert at være på et hotel i hovedstaden end bare at blive i vores eget hjem. Det håber vi selvfølgelig, at der bliver lyttet til, men det er ikke sikkert, at det er en mulighed, og så må vi affinde os med det.

...rigtig svært at rejse fra det projekt, jeg nu har brugt fem måneder på

I forhold til mine tanker om planlægning betyder det altså, at jeg kommer hjem til Danmark, hvis vi bliver evakueret igen. Jeg kan ikke holde tanken ud om endnu en gang at befinde mig i en venteposition et andet sted i landet, og min planlagte hjemrejsedato er d. 30/7. Jeg ved ikke hvornår, vi eventuelt vil kunne vende tilbage til Masanga, såfremt vi bliver evakueret, men med en inkubationstid på 21 dage, ville der nok gå relativt lang tid, før man vurderer, at det igen vil være sikkert for os at returnere til byen. Det vil være en hård måde at skulle rejse på og rigtig svært at rejse fra det projekt, jeg nu har brugt fem måneder på, uden at afslutte det eller give det videre til nogen, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg efterhånden også ser frem til at komme hjem. Der er så mange ting, jeg glæder mig til at komme hjem til, og selvom jeg ved, at jeg også kommer til at savne Masanga, Sierra Leone og mit dejlige liv hernede, er det okay, at det er ved at være slut! Nu må jeg bare vente og se, om ebola sender mig hjem før tid, eller om jeg lander i Kastrup 31/7, som planlagt.

Junglehilsner fra Katrine

← Nyheder

Kontakt os
Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/InsertUmbracoForm.cshtml)