Mødet med en ny kultur

14. juli 2014 - af Kamilla

Jeg er landet midt i junglen, en times kørsel langs en hullet, rød grusvej til den nærmeste asfalterede landevej.

Der er dog kun ca. halvanden times kørsel til Sierra Leones tredje største by Makene, hvor civilisationen titter lidt frem. Her kan man købe alt lige fra kaffe, mælk og havregryn til traktordæk, diesel og byggematerialer. Det er noget af en kontrast fra Masanga, hvor vi henter vand fra en brønd og kun får kød en gang om ugen, fordi det ikke kan holdes koldt og opbevares længere tid af gangen.

Oporto! Oporto! er børnenes tilråb, når de ser os

Befolkningen i landsbyen Masanga er smilende og imødekommende. Alle landsbyens beboere ved, hvem vi er. Masanga DK har mange andre projekter under sig, bl.a. ledt af to danske sygeplejersker, som skal forbedre strukturen på hospitalets afdelinger, to hollandske tropelæger, som har et uddannelsesprogram kørende på hospitalet for lokale læger og som styrer hospitalets daglige gang og ledelse, og slutligt Thorbjørn, den danske fysiker som har fået penge til at sætte solceller op for at give strøm til hospitalet. Os frivillige er velkendt og vel mødt i landsbyen, både af de voksne og af de mange børn. ”Oporto, oporto” er børnenes tilråb, når de ser os komme gående. Det stammer helt tilbage fra den tid, hvor portugiserne fandt Sierra Leone eller ”Løvebjergene” (Sierra Lyoa) i 1462, så når børnene ser hvide mennesker, er det dét, vi bliver kaldt. Hvis vi anerkender deres hilsen og møder dem med ”Oni bi”, som betyder sort mand, bliver børnene endnu gladere. Nogle af de helt små børn er dog lidt bange for os. Jeg er blevet fortalt, at de forveksler os med de spøgelser, deres forældre har fortalt uhyggelige godnathistorier om.

/Kamilla

← Nyheder

Kontakt os
Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/InsertUmbracoForm.cshtml)