Sierra Leone har taget mig med storm

10. juli 2014 - af Masanga Outreach

Fra Lungi til Masanga: Luftfugtigheden er mellem 80 og 90 procent, temperaturen er 35oC og solen skinner fra en skyfri himmel.

Klokken 9 om morgenen sætter Thorbjørn Villesen, en dansk fysiker, og jeg os i taxaen, som skal køre os de fire timer ud til Masanga. Taxachaufføren, Said, som er velkendt af de frivillige i Masanga, er meget venlig og fortæller en masse om landet og omgivelserne på turen. Vi kommer forbi flere steder, hvor store NGO’er holder til, bl.a. et dansk landbrugsselskab.

Vi ser minetoget, et flere kilometer langt last tog fyldt med jernmalm fra en af Sierra Leones store jernminer. Det er en velholdt asfaltsvej, og Said er en god chauffør. Det kan dog ikke redde det lille gedekid, der i sidste sekund løber lige ud foran vores farverige taxa, og pludselig står der ged på menuen. Vi beslutter os for at købe kiddet for at få Said ud af den dårlige situation, og efter en længere affære får Said forhandlet prisen ned til en rimelig pris. Det var trods alt blot et kid, så udgangspunktet på 400.000 Leoner, ca. 500 dkk., må vist være ”oporto price” (hvid mands pris). Landsbyens leder accepterede Saids forslag, han takkede os, og geden vakte stor begejstring hos de andre frivillige i Masanga.

Velkommen til Sierra Leone!

← Nyheder

Kontakt os
Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/InsertUmbracoForm.cshtml)