Welcome to the jungle!

21. november 2013 - af Monica Lauridsen Kujabi

1. Blog indlæg fra vores udsendte sundhedsfaglige pige, Monica. Lidt forsinket. Men rigtig god læselyst!

3 uger er gået, og jeg er efterhånden ved at finde min plads i junglen. De første par uger er gået med at være på hospitalet og med at få styr på projektet. Det er gået rigtig godt, alle i Masanga er så venlige og hjælpsomme, og alle vil gerne give en et "ja" altid, hvilket er dejligt, men også lidt frustrerende når man finder ud af, at det man ønskede ikke egentlig var muligt. Der er lidt stille på Masanga hospitalet, bl.a. fordi det er regntid, og "vejen" til Masanga er jord(mudder), desuden var Masanga før et gratis hospital, det er det ikke længere, pånær for gravide, lakterende og børn under 5, som en del af landets nationale strategi for at nedbringe børne- og mødredødeligheden. Hospitalet er besat af District Medical Officers (CHOs), hvilket er et niveau lavere end en sierra leonsk læge, samt 2-3 hollandske læger som regel udstationeret nogle år af gangen. Desuden er der i øjeblikket 2 britiske læger og 2 britiske medicinstuderende på hospitalet. Jeg har hovedsaligt opholdt mig på maternity ward og diskuteret maternelle problemer i Sierra Leone med Dr. Ibrahim Fortune, han starter en hver forklaring med You know the problem is.. in Africa...

og så kommer der en lang forklaring. Han er rigtig flink, ved en masse og vil meget gerne fortælle og diskutere, specielt nu hvor patientloadet ikke er så heftigt. En af mange ting vi har snakket om er traditionel medicin, som bliver praktiseret virkelig meget her. Vi havde f.eks. en lille baby inde med kramper, moderen troede, at babyen var besat, og inden babyen nåede at få medicin, havde moderen sprøjtet urter i øjnene på barnet, og nu tror hun sikkert at kramperne forsvandt af denne grund og ikke pga. den medicin babyen efterfølgende fik. Det er virkelig et af de store sundhedsproblemer, at de går til tradtionelle medicinmænd, før de går til lægen, og det ligger så dybt i deres tradition og kultur, at man ikke kan gøre meget. Jeg går og spekulerer over, hvordan vi skal gribe det an, når vi engang skal ud og undervise i landsbyen - hvordan ændrer man på traditioner, der går år-tusinder tilbage, og som befolkningen tror inderligt på?

På hostel er vi i øjeblikket 7 danske frivillige med hver vores baggrund: fysioterapeut, sygeplejerske, skolelærer, økonom, samfundsvidenskaber med fokus på folkesundhed og så Ann som folkesundhedsvidenskaber og jeg som medicinstuderende, 3 brittere(medicinstuderende og læge) samt en britisk researcher der skal lave et kvantitativt studie omkring beslutningsprocessen om hvor kvinderne føder - meget interessant for vores projekt at se hvad resultatet bliver. På hostel er Fatmata ansat til at lave mad og Pa Yamba vasker tøj mm. De er begge rigtig flinke, og man føler ikke, at man behøver holde øje med dem eller noget, de vil os kun godt! Og sådan er det generelt hernede, alle vil rigtig gerne hjælpe, og de elsker at snik-snakke, ofte når det dog ikke længere end til "Hello, how are you" og "whats your name" - totalt standardsamtale her:). Dette ændrer dog ikke på det faktum, at der allerede er blevet stjålet noget tøj og en taske om natten, formegentlig af nogle af de børn, der render rundt, så man skal huske ikke at lade sine ting hænge ubevogtet og friste svage sjæle. Maden hernede er egentlig god, men ret ensformig - typisk ris med en grødet sauce af enten kartofler, cassava eller græskar samt peanutbutter, de putter peanutbutter i alt! Så vi har besluttet, at mandag er dagen hvor to frivillige laver mad med Fatmata, Fatmata, synes bare det er hyggeligt, tror jeg:) Sidste mandag var indisk inspireret. Det er dog stadig svært at variere meget på tingene, da udvalget generelt er sparsomt ift. hjemme, men det er en del af charmen, synes jeg.

Ann er lige kommet til Masanga i torsdags, og jeg glæder mig til en ny uge, hvor jeg ikke længere er alene om outreach projektet, men kan sparre og diskutere med Ann. Jeg skal ud og undervise på to perifere health units (PHUs), som er de sundhedsklinikker der ligger i landsbyerne og altså er lavere niveau end hospitalerne, disse er besat af Maternal and Child Health Assistants (MCHAs). Planen er, at jeg skal gennemgå partografer (et skema til at overvåge hvordan en fødsel udvikler sig) og snakke om hvornår/hvordan man skal reagere på afvigelser. Det bliver interessant at se hvordan undervisningen går, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med det!

Mere om dette i næste blogindlæg om et par uger.

← Nyheder

Kontakt os
Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/InsertUmbracoForm.cshtml)