Usendelse til Masanga 2017

Tør du at udfordre din faglighed i praksis?

 Se opslaget i pdf her

Masanga Outreach søger en praktikant, som ønsker et spændende og udfordrende ophold på vores mødre-og børneprojekt i Sierra Leone. 

Projektet og Os

I Sierra Leone dør børn af underernæring, manglende rent vand eller efter pådragelse af en simpel influenza eller lungebetændelse. Kvinderne får mange børn i en alt for ung alder og føder deres børn på lerhytternes hårde gulve. Der er langt mellem hospitalerne. Det er desværre den barske virkelighed, der har placeret Sierra Leone blandt et af de lande med størst mødre- og børnedødelighed. Dette kan forebygges ved simple tiltag og grundlæggende adfærdsændringer. Det er bl.a. det, som vores projekt, gennem initiativer på landsbyplan, søger at gøre noget ved. Masanga Outreach er et dansk frivilligt projekt under Masanga DK, som har arbejdet med sundhed i Sierra Leone i de sidste ti år.

 

Praktikstillingen

I næste fase af vores pilotprojekt har vi brug for dygtige frivillige, som kan bidrage til at indsamle baseline-data for at evaluere projektet. Dette inkluderer både kvalitative og kvantitative metoder. Som udsendt i praktikstillingen er man selv med til at udarbejde rammen og protokollen for udsendelsen, og vi kræver derfor en stor indsats fra dig op til udsendelsen.

 

At være i Masanga

I Sierra Leone foregår projektet på Masanga Hospital i den lille landsby Masanga. Frivillige bor enten på Masanga Hostel eller et af projektets huse. Der er ikke altid internet og el, men til gengæld er der rindende vand. Masanga Hospital er et junglehospital langt væk, så der er sjældent signal på din iPhone, og supermarkedet er ikke lige om hjørnet. Du kan derimod både være med til at drible mål med de lokale fodboldentusiaster, høre sang i kirken eller bare hænge ud med de lokale – og de andre frivillige.

Udover insektspray og solcreme skal du også pakke en god portion tålmodighed ned i kufferten. Det er en anden kultur, og tingene går måske ikke altid i det tempo, som du er vant til. Vigtigst af alt er det megafedt at være afsted. Det er en af den slags oplevelser, du kommer til at fortælle til dine børnebørn, indtil de kan den udenad. Og til de andre Masanga-medlemmer, der oftest bliver i projektet i mange, mange år, fordi det vinder en helt særlig plads.

Vi forventer, at vores ansøger til praktikstillingen:

  • Har interesse i en udsendelse til Sierra Leone (varighed mellem 4 og 6 måneder)
  • Er stærk inden for metode og feltarbejde
  • Har interesse og kendskab til udviklingsprojekter og kulturmøder
  • Er selvstændig i sit arbejde men med gode samarbejdsevner
  • Har gode kommunikations -og formidlingsevner (mundtligt og skriftligt). Du skal kunne håndtere at arbejde med vores lokalt ansatte sundhedspersonale, samt formidle spørgsmål og indsamle information via tolk.
  • Kan deltage på et forberedende møde den 26. og 27. august (kan i særlige tilfælde dispenseres fra)

Kontakt

Er du interesseret så send en motiveret ansøgning til: outreach@masanga.dk. Vi har løbende ansøgningsfrist, men søger i øjeblikket en, der skal udsendes fra oktober 2017 eller snarest derefter. Praktikstillingen er ulønnet, men vi hjælper gerne med at søge fonde. Du er derudover altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere, eller hvis du har spørgsmål til vores projekt eller til ansøgningen.

 

Læs hele opslaget her

← Bliv frivillig

Kontakt os
Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/InsertUmbracoForm.cshtml)