Børnesund-hed

Medarbejdere i Masanga sikrer børnevaccination for flere

En af de faste ting, som de lokalt ansatte gør er at tage ud og måle omkredsen på børns arme (en MUAC test), for at undersøge om de er underernærede.

Dette gør medarbejderne en gang om måneden i hver landsby i samarbejde med en lokal community health worker. En community health worker er en lokal person, som er ansat af staten i Sierra Leone til at formidle sundhed lokalt. De har gennemgået en eksamen for at blive community health worker. 

Landsbyerne projektet fungerer i ligger lidt afskåret fra sundhedsfaciliteter, og de mangler desværre også viden om sundhed. Et af fokusområderne er derfor, at alle børn skal blive vaccineret. Hospitalet inde i Masanga vaccinerer børn, men det er svært for landsbybeboerne at komme derhen, fordi det er langt væk, og det koster penge at blive transporteret derhen. 

Derfor har de ansatte i Masanga Outreach lavet et samarbejde med Læger Uden Grænser. Så læger uden grænser kommer ud til landsbyerne i junglen for at vaccinere børnene.

En anden stor del af arbejdet for Masanga Outreach' medarbejdere er at oplyse om børnesundhed ude i landsbyerne, hvilket de jævntligt gør. Dette gælder også, når det kommer til vacciner. Desværre er der en meget lille viden om gavnen ved børnevacciner hos de lokale. Derfor er en stor del af arbejdet, at vores medarbejdere informerer mødre om, hvorfor børnevaccinen er så vigtig. 

Kontakt os

Kontakt os

Ved at sende os beskeden giver du tilladelse til at vi opbevarer dine data. Dine data vil udelukkende blive brugt til direkte kommunikation og på intet tidspunkt videregivet til tredjepart.