I løbet af det sidste år har vi fået en ny gruppe af frivillige, der har tilføjet friske kræfter til vores projekt. VI har blandt andet fået nye frivillige, der bidrager med evner indenfor sociale medier, økonomi og projektledelse. Denne mangfoldighed giver os et bredt spektrum af kompetencer og forskellige perspektiver, der er med til at styrke vores projekt.
Vi vil også gerne anerkende de frivillige, der har forladt vores gruppe. Selvom de ikke længere er en del af vores team, har de gjort en fantastisk indsats og bidraget med deres ekspertise gennem mange år. Vi er dybt taknemmelige for deres engagement og vil fortsat værdsætte deres bidrag til projektet.
Internt er der også nogle forandringer. Signe forlader posten som forkvinde, hvor hun har spillet en vigtig rolle i at styrke børns og mødres sundhed i Sierra Leone på lokalbefolkningens præmisser. Hun har haft mulighed for at besøge Masanga-projektet to gange og har oplevet vores dygtige medarbejdere i aktion samt mærket effekten af deres indsats i lokalsamfundet. Masanga Outreach kan dog stadig drage fordel af hendes erfaring, da hun fortsætter i projektet.
Til at bestride formandsposten er der Helena Djurhuus og Pernille Kristoffersen. Pernille har været med i projektet i et par år og været en del af child health gruppen, samt har været på et projektbesøg i Sierra Leone. Helena har indtil nu været økonimiansvarlig. Masanga Outreach tror derfor, at de tilsammen vil være et godt team, hvor de kan supplere hinanden med deres forskellige fagligheder.
Masanga Outreach ser frem til den næste fase af vores projekt og er taknemmelige for det kontinuerlige engagement og bidrag fra vores frivillige. Sammen vil vi fortsætte med at gøre en positiv forskel og styrke børns og mødres sundhed i Sierra Leone.
Kontakt os